10 ting du kan lave i februar

Her får du tips og inspiration til, hvad du kan opleve i februar måned.

Uha, lige én måned mere, før vi officielt kan kalde det forår. Februar er heldigvis en kort en af slagsen, og måske er du så heldig at have udsigt til vinterferie eller skiferie.

Men ellers er her lidt inspiration til, hvad du kan opleve i den kommende måned.

1. Stå på skøjter
Februar1

I mange byer er det ved at være sidste udkald, hvis du vil stå på skøjter på de særlige udendørs skøjtebaner. I Aarhus er skøjtebanen foran Musikhuset fx åben til og med februar, og mange steder gælder der særlige åbningstider i vinterferien uge 7. De fleste udendørs skøjtebaner har gratis entré med mulighed for at leje skøjter ved banen.

Se en oversigt over udendørs skøjtebaner her.


2. Udstilling med Kasper Eistrup

I februar kan du også nå at nappe kunstudstillingen ‘Fragmentarium’, som Kasper Eistrup – tidligere forsanger i bandet Kashmir – står bag. Han udstiller på Frederiksborg Slot indtil den 3. marts, og det nyeste af værkerne har du sikkert set omtalt i medierne, nemlig hans portræt af Kronprins Frederik.

Som optakt til udstillingen kan du jo passende se DR’s nye dokumentar ‘Kasper og Kronprinsen’, hvor man følger tilblivelsen af portrættet.

Læs mere her.

3. Se Oscar-uddeling
Februar2

Er du (også) lidt af en filmnørd – og måske endda en natteravn – kan du natten mellem den 24. og 25. februar følge med i  den amerikanske Oscar-uddeling live. Showet bliver vist på TV2, men også flere biografer åbner deres sale for Oscar-events – bl.a. i Nordisk Films biografer over hele landet.

Tjek også lige de nominerede film ud, så du kan forberede dig bedst muligt 🙂 Se listen her.

4. Spis eventyrligt

I Odense kan du fra den 14.-24. februar komme til en såkaldt sanselig forestilling med H.C. Andersens eventyr som omdrejningspunkt.

Om forestillingen skriver arrangøren: “I SPIS! Eventyrligt er alle sanser i spil, når vi gennem dufte, smage og lyde tager på en vild og vidunderlig rejse ind i fantasiens land. Alt er muligt, når vi med omdrejningspunkt i H. C. Andersens eventyrlige univers inviterer til bords med fantasien og udforsker eventyret som en sanselig totaloplevelse, der kan forvandle og forandre sig igen og igen.”

Forestillingen foregår i Den Fynske Opera, og du kan læse mere samt købe billetter her.

5. Tag på naturtur
Februar3

Trænger du til at komme ud og få lidt frisk luft – eventuelt i godt selskab med andre – så tjek alle arrangementerne, som Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdelinger står bag. I februar kan du blandt andet komme til Kyndelmissetur ved Ry, opleve vinterfugle på Nordfyn og komme Himmelsøen rundt i Roskilde.

Se alle arrangementerne her.

6. Prøv vinterbadningFebruar3

Som vinterbader kan jeg kun anbefale at prøve det kolde gys! Og i februar kan du i flere vinterbadeklubber få lov at komme med til gæstebadning for at prøve det af – så kan det jo være, du har lyst til at melde dig ind i klubben, når vi kommer til eftersommeren.

I København kan du fx prøve vinterbadning på Bryggen i Havnebadet, og er du i det nordlige Jylland, så prøv vinterbadning i Skagen.

7. Vinter i Tivoli

I februar åbner Tivoli i København for sin vintersæson, passende kaldet ‘Vinter i Tivoli’ 🙂 Her kan du blandt andet opleve iskrystaller, snemænd, lys-attraktioner, skøjtebane og naturligvis prøve forlystelserne.

Eventet foregår fra den 1.-24. februar. Læs mere her.

8. Oplev vinterjazz

Over hele landet kan du i perioden 1.-24. februar opleve den årlige musikfestival ‘Vinterjazz’. Samlet set er der over 600 koncerter fordelt på 125 spillesteder lige fra Rønne til Aalborg – så mon ikke, du kan finde noget, der passer ind i din smag? 🙂

Læs mere og se hele programmet her.

9. Få indblik i whiskyens verden
Februar4

Er du interesseret i whisky og i øvrigt på de vestjyske kanter, kan du i Skjern komme til ‘Stauning Whisky Experience’. Her kan du opleve det danske whisky-eventyr på tæt hold, komme på rundvisning og smage de gyldne dråber.

Læs mere her.

10. Gastro Week

I Aarhus kan du fra den 7.-16. februar få en 3-retters gourmetoplevelse til kun 310 kr., når den årlige Gastro Week løber af stablen. Du kan blandt andre besøge Restaurant Mellemrum, Ferdinand eller Mefisto.

Læs mere og køb din billet her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.