3 gode facebook-grupper til rejseinspiration

De her tre facebook-grupper er rigtigt gode til at få rejseinspiration samt få tips og tricks til bestemte destinationer.

Måske ved du allerede, hvor du vil rejse hen, men mangler tips til gode seværdigheder, restauranter og andre oplevelser. Måske står du på helt bar bund og ved bare, at du gerne vil ud at rejse og mangler derfor tips til den rette destination. Eller måske har du begge dele, men mangler den perfekte rejsemakker at dele det med.

Look no further! 🙂

Her tipper jeg dig om tre gode facebook-grupper, som er virkelig gode til at få rejseinspiration.

#1: “Spørg en rejseblogger”
Mangler du inspiration til et rejsemål eller søger bestemte tips, har spørgsmål osv., så kan du være stensikker på, at der er én, som har skrevet en guide om det. På godt og ondt.

Det betyder nemlig, at du i gruppen fx kan spørge ‘Er det fedt at opleve Everglades, og hvad er jeres bedste erfaringer?”. Og så får du måske konkrete svar som kommentar på dit opslag direkte i gruppen, eller også må du selv lede efter svaret, når folk poster deres seneste blogindlæg om emnet som kommentar.

Uanset, så dykker du ned i en kæmpe kilde af viden og erfaring, så det er godt givet ud at spørge.

Find gruppen her.

Gåtur-Paris7

 

#2: “Del din rejseblog”
Som navnet lige som antyder, er det en gruppe, hvor rejsebloggere deler deres rejseguides. Så det er ikke her, at du kan stille en bunke spørgsmål, men du kan til gengæld søge i et utal af blogindlæg og guides om alt fra gode kaffebarer i Moskva til dagbog fra Japan.

Find gruppen her.

Yoga-retreat 20

 

#3: “Rejse & Backpacker-Netværket (find din rejsepartner her)”
Bag det noget lange navn gemmer sig en lidt blandet gruppe, hvor du både kan stille alle dine rejsespørgsmål (og ikke ‘risikere’ at blive bombarderet med blogindlæg) OG finde en rejsemakker. Her stiller folk både spørgsmål om konkrete oplevelser, men også om ting ‘rundt om’ rejsemål, fx ‘Tør I rejse til…?’ eller ‘Hvad skal man pakke i rygsækken til en backbacker-tur?’

Ud over at finde rejsemakkere bruger mange også gruppen til at sige ‘hey, hvem vil drikke en øl i aften i Barcelona?’ eller ‘Hvem vil dele en taxa i Ubud?’.

Find gruppen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.