Anbefaling: Se Aarhus fra oven

Er du i Aarhus, kan det varmt anbefales at tage en tur i højderne på det nye Salling Rooftop.

Selvom jeg bor og arbejder i det centrale Aarhus, har jeg først lige besøgt byens nye hype – den store tagterrasse på toppen af stormagasinet Salling på Strøget. Jeg troede måske, at det var blæst lidt ud af proportioner, men jeg blev vildt begejstret!

De har virkelig formået at indrette den fineste tagterrasse med en lille café, udendørs spiseområder, loungemusik, hyggekroge og ikke mindst en storslået udsigt over byen. Og det skal altså siges, at det var en grå søndag eftermiddag i december – hvordan er det så ikke lige i sommervejr og med en cocktail i hånden? 🙂

Her er lidt visuel inspiration til, hvad du kan se og opleve i højderne. Det er ganske gratis at komme op og opleve.

Rooftop3

Rooftop1Varm julegløgg i den lille café, der har småretter, venlige priser og en fantastisk udsigt på menuen.

 

Rooftop2

Rooftop4

Rooftop5

Højt oppe over byens tage. Det var ret vildt at være så højt oppe – højt hævet over Strøgets julehimmel og med udsigt til stort set hele Midtbyen. Vi havde meget sjov med at stå og udpege de bygninger, vi kunne genkende – og ikke mindst, hvor vi selv bor.

 

Rooftop6

Rooftop7

Det store glansnummer – ‘vippen’ ud over Strøget med gennemsigtigt gulv – skulle jeg naturligvis også prøve. Selvom jeg ikke har højdeskræk, var det altså alligevel lidt vildt at prøve og gav et sug i maven!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.