En weekend i Genève

Kom med på to dage til den skønne schweiziske by Genève.

I påsken var min kæreste og jeg på en hyggelig tur til Genève, hvor vi havde to hele dage – inden vi tog videre til et mountain getaway, mere om det i en anden guide.

Herunder får du highlights og inspiration til en weekend i Genève – husk at spare godt op, for det er en dyr by at være turist i 😉


Transport:
Vi havde valgt at tage toget fra Aarhus til Genève, og det var alt i alt en rigtig fin måde at komme frem på. Ellers går der jo også fly fra de fleste lufthavne.

I selve byen kører der sporvogne, men alle seværdigheder ligger mere eller mindre inden for gåafstand, så vi valgte at spænde vandreskoene og se byen på den måde. I løbet af en dag kan du dog let komme op på 10-12 km.

Overnatning:
Vi boede på Résidence Studio Genève Centre i det meget folkelige, og lidt dodgy (men ikke utrygge) kvarter Le Paquis. Det var en ok lille studiolejlighed, som hørte til det nærliggende Novotel-hotel, hvor der var fin service og reception. Tæt på banegården, som var nemt i forhold til at ankomme med tog, og ikke langt fra Genèves centrale sø.

Et par spise-adresser:

Cottage Café:
Rue Adhemar Fabri 7
Geneve 1

Den hyggeligste lille hytte midt i en park tæt på vandet. Sid udenfor ved ildstedet, put dig i tæpperne og spis en ok morgenmad. Du skal vælge stedet for den fine lokation og overraskende hyttestemning midt i storbyen.

La Cantinella:
2, Rue de la Tour-de-Boël

Italiensk restaurant i byens gamle bydel, hvor der er alt, hvad dit italienske hjerte kan begære. Vi fik lækre, autentiske sprøde pizzaer, der mindede os om sidste års påskeferie i Rom. Men der er flere ‘stationer’ på restauranten, så der er alskens retter at sætte tænderne i.

Riverside Café:
Rue du Rhône 19

Geneve 2

Geneve 3

Lidt fancy café by day, cocktailbar by night lige ved søen… deraf navnet 🙂 Trods de lidt smarte bartendere var her en fin, hyggelig stemning og lækre drinks!

Le Pyramus:
Chemin de l’Impératrice 1

Hyggelig lille, socialøkonomisk restaurant med klassisk cuisine, beliggende midt i Botanisk Have… så en god oase, hvis du er gået derud inde fra byen og har travet rundt i haven og væksthuse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.