Månedens rejseportræt: Vildmandstur i USA

I denne måneds rejseportræt følger vi 30-årige Søren, der i foråret testede sin udholdenhed og sit eget selskab af midt i Arizonas ørken.

Vil du inspireres til nye rejsemål og -måder? Så følg med her, hvor jeg hver måned sætter spot på en interessant person, der fortæller om sit anderledes rejseeventyr.

I denne måned skal vi med elektroingeniøren Søren på en måneds vandretur gennem USA’s ørken på egen hånd.

Indeholder reklame i form af affiliatelinks.

USA1

Fortæl kort om dig selv:
Jeg hedder Søren og har arbejdet som elektroingeniør i et par firmaer i Aarhus-området. Jeg bor til dagligt i en lille kælderlejlighed i det centrale Aarhus, hvor jeg hører musik på vinyl, laver mad og går ture langs vandet.

Ellers klatrer jeg i fritiden en to-tre gange om ugen og bruger tiden på venner.

I foråret var du på en lang vandretur i USA alene – hvorfor valgte du det?
Jeg har lige rundet de 30 år og er måske blevet ramt af 30-årskrisen. Jeg har hvertfald lyst til at prøve nogle nye veje af. Derfor tog jeg på denne rejse 🙂 Jeg trængte virkelig til at gøre noget helt for mig selv. Noget, som ikke var et resultat af, hvad venner, familie og omverdenen ellers måtte forvente af mig. Jeg havde brug for at mærke mig selv, mærke, at mine egne valg også har konsekvenser, hvis man skal sige det lidt kantet.

Jeg har altid haft lyst til at se USA’s vilde natur og var meget inspireret af filmen og bogen ‘Wild’, hvor hovedpersonen Charyl Strayed af forskellige årsager begiver sig ud på en lignende rejse.

Fortæl om din tur
Jeg valgte at følge en del af ‘The Grand Enchantment Trail” – en vandrerute, der går fra Phoenix til New Mexico i den sydvestlige del af USA.

Jeg startede i Phoenix midt i marts, hvor jeg brugte omkring to uger på at forberede rejsen. Jeg købte proviant, printede kort og slappede af med Justin, en arkæolog som jeg lejede et værelse hos.

Min gåtur startede to timers kørsel uden for Phoenix ved First Water Trailhead i naturparken Superstition Mountains.Turen foregik til fods, og jeg havde kun proviant med til den næste by, jeg ramte på ruten – det vil sige omkring fem dage.

USA8

USA4

Vand fik jeg fra forskellige vandløb og drikketrug til kvæg, som jeg passerede. Vandet rensede jeg gennem et filter for at undgå parasitter og bakterier.

Jeg gik mest ad stisystemer, men nogle gange var det også ‘bushwagging’ – det vil sige, at jeg gik off-trail og fulgte min gps og rutevejledning blindt. Hele turen foregik til fods, og jeg fik kun lift til og fra byerne, som ofte lå to-fem km. fra ruten.

USA5

USA19

USA9

USA13

Fra First Water Trailhead fik ruten ad stier i bjerge og åbent terræn, først til minebyen Superior, sidenhen til Mammoth. Det sidste stræk tog fem dage og gik over bjergkæden Pinaleño Mountains, hvor jeg også ramte sne for første gang.

USA14

USA15

USA16

Midt i april sluttede jeg af i byen Safford, som også var turens mål, efter 370 km.

Hvad gjorde størst indtryk på dig undervejs?
Det er svært at vælge en enkelt ting. Jeg oplevede alt for første gang. Måske følelsen af at lande i LA Airport og indse, at nu sker det faktisk, og hvad har jeg egentlig gang i? Eller det med at gå i halvanden dag uden at se et andet menneske, og så pludselig møder man en person i modsat retning og sludrer med ham, som var det en gammel ven, og så tilbage til aleneheden igen.

På et stort platau med kun spredt bevoksning og en konstant blæst ramte jeg en nat ruinerne af en gammel ranch, hvor der stod et kæmpe træ midt i det hele. Træet var der ild i, og fra kronen stod der flere meter høje flammer. Der var ikke ild i noget andet, og det var næsten en dag siden, jeg havde set mennesker. Det her træ var stort, måske 70 år gammelt, og der voksede ikke træer i det her område ellers. Og for lige at underbygge stemningen var der en gammel vindmølle i baggrunden, som stod og peb i blæsten. Træet brændte ud på fem minutter, nærmest som var det blevet antændt for at byde mig velkommen.

USA21

Gav det noget særligt at rejse alene rundt?
Mig selv 🙂  Når man rejser med andre, endda bare en enkelt god ven, så kommer rejsen og tankerne automatisk til at handle om ‘vi’ og om den anden person. Jeg kunne godt lide at gøre det på den måde her, hvor der bare var mig og ørkenen.

Hvordan planlagde du turen og forberedte dig?
Jeg startede med at planlægge turen i januar, hvor jeg undersøgte, om det overhovedet kunne lade sig gøre at komme afsted i foråret 2017 med hensyn til tilladelser. Her købte jeg også mit første telt, trangia, vandrestøvler og andet overlevelses-udstyr. I februar begynte jeg at hike i Danmark for at træne op til turen. Mest ved en-todages ture. Det var koldt, men det gav god erfaring. I midten af marts var jeg klar til at tage af sted.

Hvornår er bedst at rejse dertil?
Forår og efterår.  Om sommeren er det ikke smart at rejse i ørkenen, fordi der er for lidt vand i vandhullerne, og temperaturen ender med at slå dig ihjel. Om vinteren ligger der flere meter sne i bjergene, og derfor bliver det også farligt.

Hvor er det bedst at rejse fra?
Jeg fløj først til LA over Reykavik og derefter videre til Phoenix med Greyhound-bus.

USA17

Hvad er dine bedste rejsetip, hvis man skal gøre dig kunsten efter?
• Læs op på flora og fauna, det gør turen sjovere.
• Hav en handlingsplan med hensyn til slangebid, der var 13 typer giftige klapperslanger i Arizona.
• Du bliver ikke angrebet af en bjørn, og hvis du gør, er der intet på internettet, du har læst, der hjælper dig alligevel.
• Hav et GPS-SPOT-device med, så du kan kontakte omverdenen, hvis du kommer i knibe.
• Hav altid en plan B, hvis et vandhul ikke har vand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.